En ægte succeshistorie fra det virkelige liv…

Lav et “safe-place” til din hund
december 15, 2017
5 gode forretningsmæssige grunde til at interessere sig for dyrlægeskræk
marts 23, 2019

Dette er historien om Sigurd. Og om hvordan angst kan vendes til glæde.

Hans ejer Susanne fortæller:

Jeg hentede Sigurd hos Dyreværnet i foråret 2016. Sigurd var på det tidspunkt 2½ år. På papirerne fra Dyreværnet stod, at Sigurd var bange for dyrlæger.
Sigurd skulle kort efter min overtagelse af ham have sine årlige vaccinationer.
Jeg kom til dyreklinikken, og det var ikke en god oplevelse for Sigurd. Han var bange og ville helst løbe væk fra klinikken med det samme. Men ingen af os kendte Sigurd – eller hans historie, og vaccineres skulle han. Det var umuligt at undersøge ham og han fik sine vaccinationer med tvang. Vi var flere, der holdt ham fast, han fik mundkurv på og blev vaccineret.

Det var umuligt at undersøge ham og han fik sine vaccinationer med tvang. Vi var flere, der holdt ham fast, han fik mundkurv på og blev vaccineret.

Året efter da Sigurd skulle have sine årlige vaccinationer, måtte vi af sted igen. Denne gang blev Sigurd bedøvet, så han kunne få sine vaccinationer.
Dette var ikke nogen gode oplevelser, hverken for Sigurd, klinikken eller mig. Katrine hev fat i mig, og vi blev enige om, at Sigurd havde brug for at blive tryg ved dyrlægebesøg. Derfor startede vi et dyrlæge træningsforløb op.

Jeg startede med, at komme på klinikken med Sigurd flere gange om ugen til start. Vi var kun på besøg, Sigurd fik lov til at snuse rundt i venteværelset – og efter nogle gange ville han gerne tage i mod godbider fra personalet på klinikken. Løbende blev Sigurd mere modig, og vi kunne få ham med ind i et af undersøgelsesrummene. Her var vi også kun på besøg, og Sigurd snusede og undersøgte alting.

Efterhånden som Sigurd blev mere tryg, og begyndte at kende klinikken og specielt Katrine, tøede han mere og mere op. Vi var på ugentlige besøg, og Katrine kunne begynde, at arbejde med ham i undersøgelsesrummet. Vi øvede mange forskellige ting, og Sigurd var pludseligt en glad og samarbejdsvillig hund hos dyrlægen.

Vi øvede mange forskellige ting, og Sigurd var pludseligt en glad og samarbejdsvillig hund hos dyrlægen.

Da det igen blev tid til, at Sigurd skulle have sine årlige vaccinationer gik det helt anderledes. Sigurd var samarbejdsvillig, og Katrine og dyrlægen fik med stor tålmodighed undersøgt Sigurd, og han fik sine vaccinationer – uden bedøvelse og uden, at noget blev udført med tvang.

Det sidste år med dyrlæge træningen, og med mange mange besøg på klinikken har virkeligt givet pote. I dag har jeg en hund, der ikke kan acceptere, at vi går forbi klinikken uden, at vi går ind og siger hej. Sigurd piber og hiver mig af sted, lige så snart, at han kan se klinikken. Han kommer stadig ofte forbi klinikken, og vi øver stadig dyrlæge håndtering hjemme. Det skal holdes ved lige, men al den tid, som Sigurd og jeg bruger, er det hele værd. Tænk, at have en hund, som frivilligt gerne vil ind til dyrlægen – og som kun udviser glæde når vi kommer på klinikken.

Hele dyrlægetræningen har ikke kun haft en positiv virkning på Sigurd. Jeg har som ejer til Sigurd haft en ligeså positiv oplevelse. Før frygtede jeg dyrlægebesøgene med Sigurd, det gjorde ondt på mig at se min hund med halen mellem benene, ryste, pibe og bare ville ud fra klinikken.

Det gjorde ondt på mig at se min hund med halen mellem benene, ryste, pibe og bare ville ud fra klinikken

Det stressede mig at sidde og vente i venteværelset med en hund, der udviste så stor angst – uden at jeg kunne berolige ham. Jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg udsatte Sigurd for så stor en angst påvirkende oplevelse.
I dag piber Sigurd stadig i venteværelset, men nu er det kun af glæde! Han kan ikke vente med at komme ind og piber og vifter glad med halen.

Så for mig har det gjort, at jeg ikke stresser op, at jeg ikke sidder med dårlig samvittighed overfor min hund. Det er blevet en positiv oplevelse at gå til dyrlægen – for os begge to!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt mig på Messenger!